Hvilken pære egner sig bedst til min lampe?

Et af de spørgsmål vi oftest får til vores lamper er: ”Hvor meget lys giver den?” eller ”Giver den overhovedet nok lys?”
Det korte (og lidt flabede) svar er: ”Det kommer an på hvilken pære på sætter i lampen.” Men det er måske lige kort nok :-) Vi har derfor lavet en guide, som forhåbentlig kan hjælpe dig med, at vælge den rette pære til din lampe.

Hvilken fatning har din lampe?

Der findes flere forskellige fatninger som pærer passer i. De mest almindelige er E14 og E27, også kaldet lille og stor fatning.
En ting du skal være opmærksom på, hvis du køber en ny lampe er, at den har en fatning, der er fremtidssikret. Dette vil sige, at hvis lampen er født med en glødepære eller halogenpære, skal den kunne omdannes til LED. Skal du bruge spots, anbefaler vi at gå efter G9 og GU10, hvis det gælder da disse lyskilder fås i LED.

Du skal selvfølgelig også være opmærksom på, at pæren passer i lampens fatning. Er du i tvivl om, hvilken pære der passer med hvilken lampe, er du altid velkommen til at kontakte os.
Vi har udarbejdet en generel tjekliste, så du ikke går galt i byen når du skal bruge pære til din lampe.

  1. Find fatningen til din lampe og tjek at pæren passer til.
  2. Vælg en LED-pære, da den er bedst for miljøet samt din elregning. Den bliver billigst over tid.
  3. Vælg en pære hvor Ra-værdien er minimum 80.
  4. Vælg en pære hvor farvetemperaturen er 2700-3000 Kelvin, hvis pæren er til hjemmet.
  5. Lys kan være svært at vurdere på et billede. Sørg for at købe din pære et sted hvor den kan byttes, hvis den ikke lyser som du havde håbet.

 

Vores Anbefalinger

Herunder finder du et par forskellige scenarier vi har opstillet, baseret ud fra spørgsmål vi har fået. Vi giver her vores anbefalinger af, hvilke pærer der passer i hvilke situationer. Vi har taget udgangspunkt i E27 fatningen, da det er den der befinder sig på langt de fleste lamper.

Jeg søger en god pære til min(e) loftlampe(r) over spisebordet – Hvad skal jeg vælge?

Belysning over spisebordet er altid essentiel, da vi ofte bruger enormt meget tid her.
Et sikkert valg, som du ikke går galt i byen med, er LED Standard E27 6W. Denne pære giver et godt lys, som stadig er varmt og ikke for skarpt.

Jeg søger en stærk pære som kan dæmpes – Hvad skal jeg vælge?

Hvis du har lysdæmperkontakt derhjemme, og sommetider skal bruge skarpt lys, anbefaler vi LED Standard 15W Dæmpbar fra Colors. Denne pære er velegnet til al slags belysning, lige fra blid hyggebelysning til skarp arbejdsbelysning da den kan dæmpes. Pæren kan lyse helt op til 1200 lumen, hvilket er mere end de fleste nogensinde får brug for. Se guide for lumen her. Den har 30.000 brændetimer og giver et varmt lys.

Jeg har en lampe uden skærm eller min skærm er af glas – Hvad skal jeg vælge?

Det er blevet enormt populært, at have lamper uden skærm, eller fatninger hængene med pærer i. Hertil ser det naturligvis pænest ud, med nogle flotte dekorationspærer. Førhen brugte man de gamle glødepærer til dette, men det blev i 2012 forbudt at producere flere af EU, af hensyn til energiforbruget. Hvis du har en lampe eller en fatning, hvor pæren er synlig anbefaler vi en lyskilde som giver et varmt og hyggeligt lys. Vores bedste anbefaling til disse er LED Bulb De Luxe pæren.

Jeg søger mildt, hyggeligt lys til f.eks. soveværelset – Hvad skal jeg vælge?

Det er de færreste der ønsker en kraftig pære til, at lyse soveværelset op. Vores erfaring siger, at de fleste ønsker et mildt og et varmere lys. Hvis du er én af dem, der ønsker et varmt hyggeligt lys, som ikke er for skarpt, anbefaler vi Ghost LED Mini Globe De Luxe fra Colors. Pæren har en spredningsvinkel på 360 grader, så det blide lys spredes rundt i hele lampen. Den bruger blot 2,5W, så den er yderst skånsom for miljøet.

Vi håber, at du har fundet denne guide behjælpelig. Hvis du har spørgsmål eller har brug for hjælp, er du altid velkommen til at kontakte os på TLF: 77 77 77 14 eller mail: Kontakt@outletlamper.dk.

OutletLamper Logo

Nyttige Links: 

 

Find din nye pære her

En Guide om Watt, Lumen og Ra

Find din nye loftlampe her


Ældre opslag Nyere opslag