Sådan skaber du det perfekte lys til lektielæsningen (5 tips)

Sådan skaber du det perfekte lys til lektielæsningen (5 tips)

Når det kommer til lektielæsning, opgaveskrivning eller opgaver til hjemmekontoret generelt, betyder belysningen utroligt meget, for at skabe det rette miljø. Hvis der er for mørkt, giver det en dyster stemning og det kan være svært at koncentrere sig. Her kan du læse de bedste tips til, hvordan du skaber det perfekte lys til dit hjemmekontor eller din lektielæseplads.

 

1. Få så meget dagslys som muligt

Dagslys er vigtigt for vores velbefindende. Når der er mørkt, giver det en deprimerende stemning, og det er jo netop det vi prøver at undgå, når vi skal skabe et godt miljø at studere i. Dagslys giver dig en naturlig energi, især hvis du også kan åbne et vindue, for at få frisk luft. Ingen, eller få vinduer hvor du læser lektier? Intet problem! Vi hjælper dig med at skabe et funktionelt lys, ved brug af LED. Dette kan gøres ved at styre farvetemperaturen, som kommer i næste punkt.

 

 2. Vælg den rigtige farvetemperatur

Jo højere en farvetemperatur (Kelvin) du vælger, desto mere effektivt bliver arbejdsmiljøet. Vi anbefaler derfor altid lyskilder eller lamper til kontoret med en farvetemperatur på 4000-4500K. Til sammenligning har de fleste almindelige indendørs lyskilder til køkken, stue, soveværelse osv., et kelvintal på 2700-3000 (Varm Hvid).

 

3. Brug skrivebordslamper til at skabe det rette lys

Ethvert godt hjemmekontor eller lektieplads skal have en god skrivebordslampe. Det gør det nemmere for dig, at få direkte lys ned over dine papirer. Et godt tip til valg af en skrivebordslampe, er at den gerne skal kunne justeres, så du kan pege lyset i den retning, du har brug for.

 

4. Brug flere lag af lys

Når du skal finde det rigtige lys til lektielæsningen, er det vigtigt, ikke kun at fokusere på skrivebordslampen (selvom den er et vigtigt element). Det er også vigtigt, at der er et godt generelt lys i rummet, så der ikke er nogen mørke områder eller for mange skygger. En god måde at sikre generel rumbelysning på, er at sætte en Plafond op i loftet, gerne midt i rummet, så det spreder mest muligt lys.

 

5. Vælg den rette mængde lumen

Mange bliver forvirret, når de ser på specifikationerne på LED lamper eller lyskilder. Antallet af lumen er ofte overset, hvor folk fokuserer mere på watt. Selvom watt er en vigtig faktor, da det afgører hvor meget strøm lampen bruger, har det ingenting med lysstyrken at gøre. Det er her lumen kommer ind i billedet – jo højere antal lumen, desto skarpere er lyskilden. Hvis du har en loftlampe på kontoret, eller i dit læseområde, anbefaler vi at den lyser med minimum 600 lumen. Hvis du har en LED bordlampe på skrivebordet, vil det være helt ideelt hvis den kan dæmpes, så du på den måde selv kan justere lyset alt efter hvor meget naturligt lys der kommer ind udefra.

 

Vi håber meget, at disse tips har klædt dig bedre på, til at skabe den rette belysning til lektielæsningen. Husk, at du altid kan kontakte os på mail, chat eller telefon, hvis du har brug for råd og vejledning, eller spørgsmål til specifikke produkter.

Flere artikler