Pærer

Find den rigtige pære til din lampe her hos OutletLamper. Når man køber en ny lampe betyder det utroligt meget hvilken pære man sætter i, da det er den der afgør hvilket lys lampen kommer til at give. Vi anbefaler altid LED lyskilder, da det er det mest bæredygtige. Derudover holder de i mange år og er billige i forbrug. Herunder kan du finde den pære du søger, uanset om det er varmt, hyggeligt lys, skarpt lys til arbejdsbrug, eller alt derimellem. 

Pris
Den højeste pris er 375,00 DKK Nulstil
kr.
kr.
Produkttype
0 valgt Nulstil
Brand
0 valgt Nulstil
Tilgængelighed
0 valgt Nulstil

68 produkter

LED E27 Filament XL Ø16 Dæmpbar Smoke
SPL Lighting
LED E27 Filament XL Ø16 Dæmpbar Smoke
299,00 DKK 349,00 DKK
-14%
LED Spot Lyskilde 5W (E14)
LED Spot Lyskilde 5W (E14)
Essentials
LED Spot Lyskilde 5W (E14)
59,00 DKK
LED G95 Vintage Cone Dæmpbar (E-27)
LED G95 Vintage Cone Dæmpbar (E-27)
-60%
LED 4W B35 Dæmpbar (E14)
Essentials
LED 4W B35 Dæmpbar (E14)
59,00 DKK 109,00 DKK

Pære

Lamper er vores helt store passion, men uden lys dur de ikke til meget andet end udsmykning. Det er vigtigt, at finde en pære der passer til lampen, så den giver det rette lys. Hos OutletLamper kan du helt sikkert finde den rigtige pære. Vi har et stort udvalg af pærer og lyskilder, både varmt og koldt lys, så vi har den perfekte pære til alle lamper.

Dekorationspærer

Dekorationspærer må virkelig siges, at være en trend der er kommet for at blive! De smukke glødelignende LED pærer bruger næsten ingen strøm og skaber en fantastisk hyggelig stemning. Vi har et kæmpe sortiment af dekorationspærer fra forskellige brands. Pærerne fungerer både i pendler, bordlamper eller som ”lampe”, hvor man hænger pæren i en pæn fatning. Klik her for at se vores store udvalg af dekorationspærer.

 

 

Pærer

Vi har et stort udvalg af pærer, så har med garanti den pære du mangler til din lampe. Uanset om du mangler varmt hyggelys til sofahjørnet, skarp arbejdsbelysning til værkstedet eller noget midt i mellem, kan du med sikkerhed finde den rigtige pære her. Herunder kan du læse om de forskellige pærer vi forhandler her i vores online lampebutik.

E27 pære

E27 pæren er den klart mest brugte pære, da de fleste lamper laves med E27 fatning (også kaldet stor fatning). Da de fleste lamper laves med E27 fatning, finder man også flest varianter af lys når man ser på udvalget af E27 pærer. Du finder naturligvis både almindeligt formede pærer, men også større globepærer, ligesom du både kan finde pærer der afgiver varmt eller koldt lys, når du ser på vores sortiment af pærer med stor fatning.

E14 pære

E14 pæren er også kendt som pæren med den lille fatning. Man ser ofte en E14 pære i lamper med en mindre skærm, hvor der ikke er plads til en større pære. Dette finder du eksempelvis i bordlamper, gulvlamper eller mindre pendler. En E14 pære skrues i på samme måde som en almindelig E27 pære, det er bare en mindre sokkel.  

GU10 pære

GU10 pæren bruges ofte som spotbelysning i f.eks. køkkenet. Man finder dog også jævnligt gulvlamper som bruger GU10 pærer, især dem hvor armen på væglampen kan drejes. På den måde kan man rette det skarpe lys lige hvor man har brug for det. GU10 pæren sættes fast i fatningen super nemt ved at lave et enkelt vrid til siden. Den tages ud ved hjælp af samme simple metode.

G9 pære

Den lille G9 pæres sokkel har to stifter i hver side, som er bøjede. G9 pæren fungerer nærmest som en stift og sættes i fatningen ved at ”klikke” den ind. Man støder primært på G9 fatningen i mindre lamper med små skærme, hvor der ikke er plads til en stor pære. Særligt i små bordlamper og væglamper vil man møde G9 pæren.

LED pærer

De gammeldags halogenpærer er for længst blevet udskiftet med LED pærer. LED pærer holder op til 30 gange længere end en traditionel pære, hvilket betyder at du ikke skal skifte den ud før 15-20 år efter du har anskaffet den. Generelt set har en LED pære tjent sig hjem allerede ét år efter anskaffelsen, i forhold til en halogenpære. Med en LED pære sparer du helt op mod 80% på din elregning i forhold til en gammeldags glødepære.  

LED pære

Her hos OutletLamper har vi et kæmpe udvalg af LED pærer, almindelige pærer, spots og G9 stifter. I modsætning til sparepæren lyser en LED pære for fuld styrke så snart den tændes, så du slipper derfor for ventetid da der ikke er nogen langsom opstart. Vi forhandler mange forskellige LED pærer, både til forskellige fatninger, men der er også stor forskel på hvilket lys de afgiver.

 

 

Lyskilder

Lys er ikke bare lys. Hvilken lyskilde du sætter i din lampe kan være altafgørende for, hvilket lys lampen giver. Hvis du har en åben skærm eller en lampe med glasskærm, må din pære ikke være for skarp, da den på den måde vil komme til at blænde. Til lamper som disse, anbefaler vi en varmere, mere dekorativ lyskilde. Har du derimod en lampe med en lukket metalskærm, er det vigtigt med en lyskilde som har noget power, da lampen ellers ikke vil give meget lys.

 

 

LED Pære E27

E27 LED pæren er den type pære vi sælger absolut flest af her på OutletLamper.dk. Af pærer med stor fatning har vi både varianter som afgiver varmt og koldt lys, ligesom vi forhandler pærerne i et væld af forskellige størrelser. Du kan også finde E27 pærer som er dæmpbare.

LED Pære E14

LED pæren med E14 fatning ses ofte i lysekroner, læselamper, natlamper og mindre pendler. Den lille kertepære kan dog fås med stor kraft. Se efter lumen-tallet som er det tal, der viser lampens lysstyrke.

LED Pære G9

G9 pæren er den lille stift som ”klikkes” i fatningen. Vi forhandler både almindelige G9 pærer, men også G9 pærer som er dæmpbare med 3-step dæmperfunktion.  

LED Pære GU10

GU10 pæren i LED er især én af de LED lyskilder, der virkelig har lettet på energiforbruget. Da GU10 pære ofte bruges til spotbelysning, er de som regel også meget kraftige i lyset. Det var derfor ikke unormalt før at se GU10 pærer som brugte 70-80 watt. I dag kan du finde lyskilder som giver det samme lys, men bare bruger 4-5 watt.

LED Lyskilder

LED lyskilder bliver fortsat mere og mere udbredte. Vi anbefaler altid LED lyskilder til alle vores lamper af flere årsager, hvorfor vi også udelukkende sælger LED lyskilder på vores side. Den første åbenlyse årsag er af hensyn til miljøet. LED bruger meget mindre energi, hvorfor det også er en stort aflastning for miljøet. Mindre energi betyder mindre strøm, og mindre strøm betyder en billigere el-regning til dig. En anden fordel ved LED lyskilder er, at de holder i 15-20 år. Dette er naturligvis en økonomisk fordel, men det gør det også lettere at der ikke er pærer der springer på månedlig basis rundt omkring i huset. En sidste fordel ved LED lyskilder er, at de ikke bliver varme, hvilket både gør det nemmere at skifte dem, men man skal heller ikke være bekymret for, at børn og børnebørn brænder fingrene på lamperne i huset.

 

 

Hvilken pære passer til min lampe?

Hvis du er i tvivl om, hvordan du finder den rette pære til din lampe, har vi udarbejdet en liste på fem punkter, som kan hjælpe dig med dette:

Find fatningen til din lampe og tjek at pæren passer til. Vælg en LED-pære, da den er bedst for miljøet samt din elregning. Den bliver billigst over tid. Vælg en pære hvor Ra-værdien er minimum 80. Vælg en pære hvor farvetemperaturen er 2700-3000 Kelvin, hvis pæren er til hjemmet. Lys kan være svært at vurdere på et billede. Sørg for at købe din pære et sted hvor den kan byttes, hvis den ikke lyser som du havde håbet.

Du kan læse endnu mere om dette på vores blogindlæg Hvilken pære egner sig bedst til min lampe?. I dette indlæg finder du en komplet guide, med uddybende svar, samt anbefalinger til konkrete pærer som passer til visse typer lamper.

 

Billige pærer

Vi bestræber os altid efter at have Danmarks bedste priser på lamper og det samme gælder selvfølgelig pærer. Her kan du finde billige LED pærer i fantastisk kvalitet. Selvom de LED pærer vi forhandler er billige, garanterer vi alligevel for kvaliteten. Alle lyskilder vi forhandler har minimum to års garanti.

Forhåbentlig har du fundet denne guide behjælpelig. Hvis du har spørgsmål eller har brug for hjælp til valg af lyskilde eller til nogle af vores produkter, er du altid velkommen til at kontakte os på TLF: 77 77 77 14 eller mail: Kontakt@outletlamper.dk.