Badeværelseslamper

Badeværelseslamper

Når det kommer til badeværelsesbelysning, er der flere ting man skal være opmærksom på. For det første, er det ikke alle lamper der kan bruges på badeværelset og i andrevådrum, grundet den forhøjede fugtighed og evt. vand man kan udsætte lamperne for. Derfor er det vigtigt at kigge på IP værdien på lampen. Mange plafonder og væglamper er lavet til vådrum og badeværelser og det er derfor som regel en overskuelig opgave, at gennemskue hvilke lamper man kan hænge i sit badeværelse og hvilke man ikke kan. Nogle lamper er også godkendt til ét område på badeværelse (tåler kun fugt) mens andre er godkendt til at hænge alle steder(tåler også direkte vand).  Man ser ofte, at plafonder bruges i loft eller på væg i badeværelser da der oftest ikke er så højt til loftet, men også da der ofte er brug for en relativ stærk belysning, når man skal stå foran spejlet. Her findes der også mange forskellige lamper og spots til spejle. Dette kan være afgørende for, om man kan benytte spejlet optimalt. De fleste lamper der fås til spejle tillader IP værdien at de benyttes i badeværelser, da det ofte er dér der er mest brug for dem.

Loftlampe til badeværelse

Når vi taler loftslamper til badeværelser, er det som oftest plafonder der refereres til, da det i mange badeværelser ikke er muligt at havependler hængende. Italienske Creative Cables har skabt Eiva serien, som har gjort det muligt at have pendler og andre lamper på badeværelset (og udendørs)som ligner de lamper man har i andre rum. Dette er en lampeserie mange benyttersig af på badeværelset, hvor især væglamperne er et stort hit.

 

 

Vådrumszoner

IP-klasser – hvilke lamper kan jeg bruge på badeværelset?

IP-værdien findes i flere forskellige klasser og står for ”Ingress Protection”, oversat til dansk, beskyttelse mod indtrængning. Den fortæller os om lampens evne til at tåle vand og støv. En helt almindelig indendørslampe, har en IP værdi på 20. Den eneste beskyttelse ved IP20 er, at man ikke skal kunne få stød ved at sætte fingeren ind i lampens fatning.

IP44

IP44 ses ofte på badeværelseslamper, da lamper og andrelysarmaturer tåler vandsprøjt fra alle sider. Dette vil sige, at de kan være i fugtige rum og tåler begrænsede mængder direkte vand. Et krav til lamper der erIP44-verificerede er, at de ikke har nogen åbninger, hvor der kan stikkes objekter større end 2,5mm ind, med undtagelse af lyskilden selvfølgelig. Lamper med en IP44 værdi egner sig derfor godt til at hænge på badeværelset, eksempelvis foran spejlet, hvor der vil være fugt og i nogle tilfælde enkelte strejf afvand. Hvis lampen derimod skal udsættes for mere end bare et par enkelte vandstrejf, skal den være klassificeret som IP65.

IP65

IP65 er den klassifikation vi ser på de fleste udendørslamper. IP65 betyder at armaturet er 100% beskyttet imod støv og at ingen indtrængen er mulig. Lamper med en IP65 klassifikation egner sig perfekt hvis lampen skal være et sted, hvor den modtager meget vand. Dette kan eksempelvis være en udendørslampe eller lamper der sidder iloftet af brusekabinen.

Du kan derfor bådebruge lamper med hhv. IP44 og IP65 kvalifikationer i dit badeværelse. Ønsker du at lampen skal være i stand til at kunne bruges direkte under vand, skal du kigge efter IP65 anmærkning på din lampe. Hvis du blot ønsker at den skal være funktionel i dit badeværelse og kunne bruges til almindelig badeværelsesbrug, altså eventuelle vanddråber men primært fugt, vil det give mening bare at kigge efter IP44 anmærkningen.