Forvandl dit børneværelse til en hyggelig oase med lyskæder

Vi kender det alle sammen. Vi har gjort os umage med indretningen, og alt det praktiske er på plads. Møblerne er sat, belysningen er god og der er alt vores barn skal bruge for at trives. Alligevel føles det som om der mangler noget for at gøre stedet unikt og personligt. Her giver vi dig opskriften på at forvandle dit børneværelse fra at være et godt rum til at være et fantastisk, hyggeligt, legende og ikke mindst sjovt børneværelse, som dine børn med garanti vil elske at opholde sig i.

Opskriften er enkel: tilføj dekorative lyskæder! Der findes et hav af lyskæder i forskellige former, farver og lysstyrker. Lad dig inspirere og mærk efter hvilke typer lyskæder, der fanger dig. Har du lyst til at skabe et farverigt og legende univers, hvor dit barn kan fantasere om eventyr og drømme sig væk fra hverdagen? Eller er du mere til en klassisk lyskæde af glødepærer? En oase der kan danne rammerne for et hyggeligt læsehjørne, hvor dit barn med garanti vil føle sig afslappet og omringet af hygge blandt de varme, glødende lyspærer når mørket falder på.

Hvordan skal mine lyskæder hænge?

Det sjove når man arbejder med lyskæder er, at være kreativ. Der er ingen grænser for hvordan dine lyskæder kan hænge, hvilken retning og hvor i rummet de hører sig til. Lyskæder kan bogstaveligt talt sættes op over alt, på alle led. Lyskæder kan hænge fast i loftet, og falde ned langs et hjørne eller en væg. Lyskæder kan også sættes på langs fra væg til væg eller hvis du har mod på det, kan lyskæder sættes op i rækker langs loftet, og danne en lysende stjernehimmel over dit barns værelse. Når der er tale om lyskæder, er det kun fantasien der sætter grænser.  

Billig og nem måde at pynte et børneværelse

At indrette et børneværelse, kan ofte være langt dyrere og mere omfattende end forventet – for hvor meget kan et barn lige have brug for? Meget. Derfor kan det til tider virke helt uoverskueligt at skulle overveje at bruge tid og kræfter, på noget der allerede er godt. Netop her bliver lyskæderne et fantastisk værktøj. Lyskæderne kræver ekstremt lidt arbejde at sætte op, og kan oftest klares med enkelte minutters arbejde. Derudover kræver lyskæder ikke den store økonomiske beslutning, da der findes et væld af gode og flotte muligheder til få penge.

Vær kreativ med en hjemmelavet lyskædelampe

Lyskæder kan også danne sin egen lille gulv- eller bordlampe, hvis du har en skål eller større gennemsigtig beholder. Tag din foretrukne glasbeholder – dette kan være en glasvase, et stort konservesglas eller blot en glasskål, og efterlad en lyskæde i en ”bunke” i din glasbeholder. Tænd så lyskæden, og lad den virke som sin egen lille dekorative lampe. Du kan også vælge at bruge en vinflaske der er rengjort, og benytte vores LED Fairy Lights Flaskeprop. Med denne lukker du din gennemsigtige flaske med en prop, hvor små tynde snore med små lys i vil fylde ud i din glasflaske. Placer din flaske hvor som helst på værelset, og lad dit barn drømme sig væk med sin lysende flaskepost.

Lyskæde i flaske Lyskæde grøn

 

Hvilke lyskæder skal jeg vælge?

Når du skal vælge de lyskæder der passer dig bedst, så tænk først over et par ting. For det første – ønsker du at gennemføre et tema med dine lyskæder? Ønsker du eksempelvis at benytte dig af lyskæder med figurer af dyr, frugter, træfigurer, guirlander eller andet? Det kan også være du godt kunne tænke dig at skabe et farverigt og eventyrligt tema med lyskæder i forskellige farver? Måske er du mere til et klassisk og roligt tema, hvor klassiske lyskæder med glødepærer vil præge dit børneværelse? Mulighederne er mange, og derfor er det en god ide, at mærke efter hvad du kan lide – eller at spørge dit barn til råds. Dernæst kan det være en god ide, at overveje dit barns alder. Fylder barnet 12, er små pastelfarvede kaniner måske ikke sagen – men for et mindre barn kan det måske skabe glæde og eventyr. Mulighederne er mange – men husk – alle børn er forskellige og har forskellige interesser. For nogle børn – små som store – bliver man aldrig for gammel til eventyr og farver, og for andre er der mere behov for afslapning og ro på børneværelset.

Vores favorit lyskæder til børneværelset

På dette tidspunkt, er det nok unægtelig, at tanken om at tilføje en eller flere lyskæder til dit børneværelse er opstået. Hvis ideen har fanget dig, vil vi her komme med vores bedste bud på lyskæder, der med garanti vil skabe en dejlig oase på børneværelserne i dit hjem.

Hvis du ønsker en rolig, klassisk og hyggelig atmosfære i neutrale farver hvor det primært er lysets hyggelige glød der er i fokus, kan vi anbefale Kamba LED Garland Lyskæde der med sin grove rebkæde med hængende lyspærer skaber hygge og ro. Det samme gør LED Pendel Balls 3.6W der er endnu mere diskret, med gennemsigtige, tynde ledninger til at holde på lyspærerne.

Lyskæde til grene LED Lyskæde

Hvis du ønsker at skabe en nattehimmel af lys, eller idylliske lys hængende ned af en væg, vil du blive glad for Firefly LED Lyskæde 2M der med sine bittesmå lys, skaber ro og glæde.

Lyskæde

Ønsker du en mere legende og sjov atmosfære, så er farvede lyskæder måske mere dig. Vi har eksempelvis vores Creative Lumet String Light Kit - 5 Fatninger som fås i et hav af farver. Du kan vælge en farve eller mixe flere af farverne og skabe lige det farverige lys, dit barn vil elske.

Til sidst vil vi anbefale nogle lyskæder, til de små børn – nemlig lyskæder med figurer, dyr, frugter og andet sjovt til børneværelset. Elephant LED Lyskæde, LED Cactus Lyskæde og Labro 2.2m LED Lyskæde er gode bud på lyskæder der forestiller noget dit barn måske allerede kender til eller kan være nysgerrig på.

Elefant lyskæde Stjerne Lyskæde Kaktus Lyskæde

Til sidst…

Til sidst vil vi huske jer på, at vi altid gerne vil hjælpe med at finde de perfekte lyskæder til jeres børneværelse. Vi har hundredevis af bud på hvordan gode børnelamper kan stråle, og vi vil altid gerne hjælpe med at navigere rundt i sortimentet for at finde den bedste løsning til jeres barn eller andres børneværelse, hvis i er på udkig efter en gave. Være kreative, eller lad og hjælpe jer med at finde på kreative løsninger. God jagt efter jeres hyggelige børne oasis til hjemmet!

Flere artikler